5
 min read

Hjernens kemi og stress

Hjernens kemi og stress

Stress er en naturlig aktivering af kroppen, så man er klar til at handle, og er en overlevelsesmekanisme, der ikke har ændret sig meget i sit kemiske udtryk siden hulemanden sloges med sabeltigeren

Hjernens kemi og stress

Stress er en naturlig aktivering af kroppen, så man er klar til at handle, og er en overlevelsesmekanisme, der ikke har ændret sig meget i sit kemiske udtryk siden hulemanden sloges med sabeltigeren. Stress udløser de to stresshormoner, adrenalin og kortisol, også kaldet ‘stressresponsen’. Adrenalin kender de fleste som det hormon, der giver kroppen styrke og hurtighed – vores ‘kamphormon’.

Adrenalin virker ved at øge pulsen, udvide bronkierne i lungerne og sende sukker og ilt ud til musklerne, så de kan yde mere. Hvor adrenalin virker indenfor få sekunder, virker kortisol lidt langsommere og over længere tid. Kortisol frigiver bl.a. fedt fra fedtdepoterne og sender sukker fra leveren ud i blodet, så kroppen får mere energi samt øger blodtrykket og gør blodet tykkere. Alt sammen noget der gavner i en kampsituation, men som over længere tid kan give forhøjet blodtryk, blodpropper, overvægt og sukkersyge.

Kortisol er lavet af kolesterol. Testosteron og østrogen (kønshormonerne) er også lavet af kolesterol, men så længe kroppen er i balance, er der nok kolesterol til alle tre hormoner. Ved langvarig stress bliver der dog mangel på kolesterol, og her prioriterer kroppen kortisol på bekostning af kønshormonerne, da overlevelse trumfer reproduktion, set fra kroppens synspunkt. Dette er grunden til, at stress kan føre til nedsat sexlyst, impotens og infertilitet.

Man kan selv gøre noget for at sænke sit kortisolniveau

  • SØVN - Når man sover sænkes niveauet af kortisol
  • KOST - Undgå for meget kaffe og sukker
  • MOTION - Let til moderat motion vil forbrænde den overskydende energi i kroppen

Stressresponsen er som sagt en overlevelsesmekanisme. Den skal sørge for, at når hulemanden bliver angrebet af sabeltigeren, så skal han kæmpe eller flygte og ikke bruge tid på at overveje, tænke og vurdere. Stressresponsen øger derfor den fysiske styrke og undertrykker tænkning, hvilket er smart i scenariet fra fortiden. Problemet er, at de ting, der skaber stressresponsen i dag, ikke længere er konkrete ting, man skal bekæmpe eller flygte fra. Det er ofte abstrakte ting, som for eksempel en stor budgetforhandling eller bekymringer om privatøkonomien.

I disse situationer er der ikke brug for fysisk styrke, men tværtimod abstrakt tænkning og problemløsningsevner, og stressresponsen passer derfor rigtig dårligt til nutidens stressfaktorer, da den netop undertrykker disse evner. Det er heller ikke lige så tydeligt hvornår truslen er ovre for os i nutidens samfund, sammenlignet med hulemanden, og kroppen har derfor sværere ved at vurdere, hvornår den skal stoppe stressresponsen igen, hvorvfor den ofte kommer til at være aktiveret længere end nødvendigt. Den øgede mængde stresshormon i hjernen kan over tid medføre, at forbindelsen mellem den primitive del og den mere udviklede del af hjernen svækkes, og dette gør det svært for den stressede person at vurdere situationen objektivt og vælge en hensigtsmæssig håndtering. I stedet bliver håndteringen styret af følelserne og den primitive del af hjernen.

Forfatter: Helle Rasmussen, klinisk psykolog

Hold dine ledere og medarbejdere på toppen!

Giv dem adgang til ny viden og teknikker der øger deres trivsel og performance.  

Thank you for registering
Oops! Something went wrong.